Danske kunstmuseer har valgt ikke at formidle kunst på deres Internetsider.

Mere end et dusin danske kunstmuseer er efterhånden kommet på nettet.De har typisk valgt at præsentere tid, sted, nogle postkortfotos fra en udstilling, fotos af museet udefra samt ikke mindst de praktiske oplysninger om, hvor man finder parkeringspladsen, tilkørselsveje, bustider og lignende.Kun få af museerne har ambitioner om at bruge Internet til at formidle kunstneriske oplevelser. Internet bruges altså som erstatning for den duplikerede A5-folder, der altid ligger i skranken.

Men selvfølgelig er det ikke bare sort i sort.

På Brandts klædefabrik og Museet for fotokunst i Odenses site ligger tidsskriftet KATALOG, der udgives af Museet for fotokunst. Her har man seriøse artikler og grundifgt stof. Der er et større udvalg af links til: andre fotomuseere og kunstprojekter. Og ovenikøbet et design som er stærkt appelerende.Desværre lidt hæmmet af at selve museets side har et klart svagere og mere uinspireret design.

Og designet er i øvrigt det de fleste museer kan være tilfredse med. Louisiana, Arken, Kunstindustrimuseet, Aarhus kunstmuseum har alle smagfuldt og moderne design. I et vist omfang også fordybelser i enkelte udstillinger - for eksempel Kunstindustrimuseet og Aarhus Kunstmuseum.

Især for Louisianas vedkommende kan man undre sig over billedvalget. Det ser nærmest ud som om stedet er til salg - i hvert fald ligner fotografierne typiske ejendomsmægleres fotografier. Vi har dog ikke kunnet finde "til salg" skiltet...

Traditionsbærerne

De budgettunge danske kunstmuseer har nogle af de svageste webløsninger. Det virker for eksempel som om hverken Statens Museum for Kunst eller Ny Carlsberg Glyptotek har haft ambitioner med Internet. De to institutioner har valgt at gøre stederne gabende kedelige, selv om de i tekster gør meget for at fortælle, hvor enestående de er. Bare ikke på web! Ingen af stederne har valgt at fortælle en selvstændig historie om malerierne. For Glyptoteket ville dette være indlysende da mange gæster kommer fra udlandet. For Statens Museum ville det også være en fordel, da man som bekendt slet ikke har noget publikum mens udbygningen er igang.

Standardmodellen

Standardmodellen for danske kunstmuseer repræsenteres af steder som Nordjyllands Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum eller Museet for samtidskunst i Roskilde. De har en del billeder fra de faste samlinger, korte introduktioner - og design lavet på køkkenbordet.

Museet for Samtidskunst er en pudsig sammensat løsning. Ind i mellem lækre elementer, enkelte artikler og fyldig omtale af de audio-kunstværker man kan høre på museet. End ikke et enkelt eksempel finder man på nettet. Ærgerligt.

Museet der kun kan besøges på nettet

Det nationale fotomuseum i København er ikke åbnet endnu. Men museet har i lang  tid haft egen hjemmeside.
Her kan man stifte bekendtskab med et museum kun få kender eksistensen af. Og så er det indgangen til Det Kongelige Biblioteks store database med bøger, artikler, fotografier, kort og meget andet. Desværre er serveren - som øvrige Kongelige Bibliotek-løsninger blandt de mest langsomme.

Prioritering ønskes

Mange museer vil undskylde sine webløsninger med manglende penge. Men de bedste løsninger kommer typisk ikke fra de mest budgettunge institutioner.  I mere markedsorienterede sektorer taler man om at det er nødvendigt at ledelsen engagerer sig i IT-processer, at det er ledelsen som sætter visioner og mål. Det samme må man sige om museerne. Den ledelse som forstår mulighederne i brug af Internet til andet og mere en korte præsentationer, den ledelse som ønsker mere kritisk publikum og måske ligefrem dialog med publikum, har fabelagtige redskaber i Internet. Men det kræver engagement til prioritering - ikke bare uddelegering til den mest interesserede medarbejder.

Det skulle nødigt blive ved med at være svært at finde kunsten på danske kunstmuseers websites.

Søndag Aften 0698

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

Læs også Guide til museer på Internet

[Næste artikel]